Data er nøglen, når du arbejder med hverdagsevaluering

Hårde og bløde data hjælper med at justere praksis på et oplyst grundlag.

Dataindsamling er, hvor tørt det end lyder, et væsentligt redskab i den pædagogiske praksis. Når vi systematisk indsamler viden om børns trivsel, læring og udvikling, skaber vi fundamentet for, at vi kan tilrettelægge og justere vores pædagogiske praksis til gavn for alle børn.

Dataindsamling hjælper os med at få øje på ting, som vi kan overse i en travl hverdag. Samtidig fungerer dataindsamling som dokumentation og som grundlag for evaluering og refleksion. Denne artikel handler om, hvordan vi kan basere vores handlinger på faktuelle og målbare observationer – og ikke på synsninger – når vi indsamler data.

Der findes to typer af data

Når vi taler om data i en pædagogisk kontekst, kan vi både indsamle kvantitative og kvalitative oplysninger. Kvantitative data er typisk tal og statistikker, mens kvalitative data handler om beskrivelser af adfærd, relationer og oplevelser i det pædagogiske miljø.

Begge typer data spiller en afgørende rolle i at skabe en nuanceret forståelse af børnegruppens behov og ressourcer, og derfor kan de med fordel ofte bruges i samspil. Måden, vi indsamler de to typer data på, er forskellig, og det er vigtigt fra gang til gang at vurdere, hvilken metode der er mest hjælpsom til netop det, du gerne vil undersøge.

Dataindsamling er et værktøj til at undersøge, om vores mål og intentioner for børnenes læring og trivsel reelt bliver opfyldt.

Kvantitative data er dem, du kan tælle

Kvantitative data er de hårde tal, vi kan indsamle og gøre målbare. Vi indsamler denne type data med spørgeskemaer eller ved at tælle og registrere. Bagefter kan vi lave statistikker, fx i Hjernen & Hjertet.

Kvantitative data giver os indsigt i det målbare. Fx kan en registrering af, hvor mange gange om dagen, der opstår konflikt i en bestemt børnegruppe i løbet af en periode være med til at be- eller afkræfte en fornemmelse af, at børnegruppen konflikter meget.

Kvalitative data er dem, der går lidt dybere

Kvalitative data er de bløde data, der ikke kan gøres op i tal, fx stemninger og følelser. Vi indsamler denne type data i interviews og samtaler eller ved at lave observationer.

Kvalitative data giver os indsigt i det, der ligger lidt dybere. Fx kan en observation af et barn i forskellige legesituationer eller miljøer være med til at belyse, om barnets adfærd ændrer sig med omgivelserne.

Data afslører blinde pletter

Vi skal ikke indsamle data for at indsamle data. Vi gør det, for at skabe et informeret grundlag for pædagogiske beslutninger. Dataindsamling er et værktøj til at undersøge, om de intentioner og mål, der er sat for børnenes læring og trivsel, reelt bliver opfyldt.

Data kan hjælpe os med at identificere mønstre og tendenser, som kan være svære at få øje på i en travl hverdag, og det kan også afsløre blinde pletter, hvor man overser problematikker eller børn, der har brug for særlig opmærksomhed.

En hjælp til udvikling og afvikling

Med data kan vi identificere, hvad der virker godt og derfor skal videreudvikles og styrkes i praksis. Det kan fx være konkrete aktiviteter, der viser sig at fremme børnenes læring og trivsel på en særlig positiv måde. Her kan data give et objektivt billede af effekten og kvalificere beslutningen om at bygge videre på de succesfulde indsatser.

På samme måde kan data også være med til at kvalificere afvikling ved at tydeliggøre, hvilke aktiviteter, metoder eller tilgange der ikke har den ønskede effekt eller måske endda skader børnenes trivsel eller læring. Ved at analysere data kan vi få indsigt i, hvilke dele af praksis der bør justeres eller helt stoppes, fordi de ikke længere tjener de pædagogiske mål.

Data er med til at kvalificere udvikling og afvikling af aktiviteter og indsatser i dagtilbuddet.

“Vi skal ikke indsamle data for at indsamle data. Vi gør det for at skabe et informeret grundlag for pædagogiske beslutninger.”

Brug indsamlet data meningsfuldt

Hvis vores indsamlede data skal bruges meningsfuldt, kræver det, at vi fortolker og reflekterer over data med faglig dømmekraft, før vi handler. Refleksionen over data er nemlig helt central for at forstå, hvordan praksis kan forbedres og tilpasses til børnenes skiftende behov. Det er en kontinuerlig proces at vurdere effekten af de pædagogiske tiltag og læringsmiljøer, der stilles til rådighed for børnene.

Dataindsamlingen er et stærkt værktøj, fordi den skaber gennemsigtighed og mulighed for at tilpasse pædagogiske handlinger til konkrete situationer. Når data indsamles systematisk, kan de vise, hvor vi lykkes, og hvor der er plads til udvikling. Det styrker ikke kun den enkelte pædagogs praksis men også den fælles faglige udvikling i institutionen.

3 spørgsmål til dig, der gerne vil arbejde videre med dataindsamling

Hvordan kan data gøre min pædagogiske praksis bedre?
Hvor i min praksis arbejder jeg allerede med data, der understøtter mine pædagogiske valg?
Har vi udviklet blinde pletter i vores pædagogiske praksis?